Vis:UnderholdUnderholdUdforskUdforsk  
  • Fibre.jpg

Spis kartofler, ris el. pasta og groft brød

...hver dag

Del med venner

Voksne bør spise ca. 500 g kulhydratrige fødevarer om dagen fordelt på brød, gryn, kartofler, ris og pasta. Desuden bør man få 25–35 g kostfibre pr. dag, hvilket de færreste gør.

Kartofler, ris, pasta og brød indeholder mange stivelsesholdige kulhydrater og kun lidt fedt. En kost, hvor 50-60 % af energien stammer fra kulhydrater, kan bidrage til at beskytte mod udvikling af hjertekarsygdomme, ved at fedtindtaget nedsættes.

Kartoflen indeholder mange kostfibre, C-vitamin og B-vitamin, thiamin og niacin. Ris og pasta er også sundt, men de indeholder lidt flere kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler. Fuldkornspasta er en blanding af fuldkornsmel og hvidt mel. Fiberindholdet er derfor højere end i almindelig pasta. Brune og vilde ris indeholder flere kostfibre end andre ris, fordi flere af skaldelene fra riskornet er med.

For brød og gryn anbefales fortrinsvis fuldkornsprodukter. Fuldkornsprodukter er særligt rige på kostfibre, B-vitaminer og andre sundhedsfremmende stoffer. De består nemlig hovedsageligt af kornprodukter, hvor hele kornet og skaldelene bliver brugt.

Der er stigende fokus på fuldkorns sundhedsfremmende evne i forbindelse med hjertekarsygdom, type 2 diabetes og nogle former for kræft.

Målsætning for Fazer Food Services
● Menuerne inkluderer altid kartofler, ris, pasta, brød eller lignende
● Hvis det er muligt, vælges en fiberrig variant

Ved buffeten
● Vi bager selv vores brød
● Vi arbejder til stadighed på at få et højere fiberindhold i brødet
● Der tilbydes altid rugbrød og fuldkornsbrød
● Der tilbydes en kulhydratrig salat hver dag, fx med pasta, bulgur, spelt og ris
● De spisende gæster har mulighed for selv at bestemme brødtykkelsen, da de selv skærer det
● Vi serverer ofte en grov og fiberrig udgave af ris og pasta

I køkkenet
● Tilføre smag til kartofler og ris med salsa, chutney, pesto etc.
● Jævne med bønner, linser, kartofler i stedet for melboller
● Helst tilberede kartoflerne uden brug af fedtstof, fx kogte eller bagte
● Producere mere af det grove brød og minimere udbudet af det hvide
● Vælge "Hvid hvede" som indeholder flere fibre
● Udvikle nye bageopskrifter i samarbejde med Valsemøllen