Det anbefales at spise 200-300 g fisk om ugen. Fisk er en vigtig kilde til fiskeolier, D-vitamin, selen og jod, som vi har svært ved at få fra andre fødevarer. Det anbefales at veksle mellem fede og magre fisk, da indholdet af fx fiskeolier varierer.
Vi spiser kun 125 g fisk om ugen, og indtaget har været faldende de seneste år. 23 % spiser efter anbefalingerne, og 25 % spiser slet ikke fisk.
Målsætning for Fazer Food Services
● Der serveres minimum én varm fiskeret hver uge
● Der er fiskepålæg hver dag
Ved buffeten
● Der veksles mellem:
- fede fisk, dvs. mere end 8 g fedt pr. 100 g fx, laks, hellefisk, stenbider og ørred
- middelfede fisk, dvs. 2-8 g fedt pr. 100 g, fx havkat, hornfisk og slethvar
- magre fisk, dvs. mindre end 2 g fedt, fx gedde, rødfisk, rødspætte, tun og torskefamilien
● Der veksles mellem fiskepålæg, fx sild, makrel, laks, torsk og skaldyr
I køkkenet
● Liste med fede, middelfede og magre fisk
● Fiskekurser for personalet, fx i samarbejde med Fiskeribranchens Oplysningsudvalg