Vis:UnderholdUnderholdUdforskUdforsk  

KantineTjek

...et fælles projekt

Del med venner

Artikel og video fra HORESTAs hjemmeside:
 
Virksomheder får et sundt kantinetjek
 
"Kantinetjek" hedder et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for medarbejderne at tage det sunde på tallerken i kantinen og samtidig sætte sundhed på dagsordenen i køkkenet.

Det nye værktøj er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, DTU Fødevareinstituttet og Fazer Food Services.

Kantinetjek tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens Y-tallerken, der handler om, at jo mere grønt og fuldkorn, der er i en ret, og jo mindre fedt, jo flere point vil retten score. Værktøjet kan samtidig bruges til at kommunikere sundhed ud til gæsterne.

Det nye værktøj fungerer som en mærkeordning, der opererer med et pointsystem mellem 1 og 6, hvor 1 er meget usundt og 6 er meget sundt. Dermed kan  gæster og kunder lynhurtigt få et overblik over madens sundhedsgrad.

Kantinetjek er det sidste skud på stammen i den række af tiltag med fokus på sundhed og ernæring, som Fazer Food Services har iværksat de seneste år. I 2008 fik virksomheden en mad- og måltidspolitik og siden 2009 er alle køkkenchefer sendt på to dages kursus i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.